
Sådan vurderer du dine Pokémon kort – en visuel guide
Share
Sådan vurderer du dine Pokémonkort – en visuel guide
Er du i tvivl om, hvad dine Pokémonkort er værd? Her får du en visuel gennemgang af kortvurderingsskalaen – fra Mint til Poor – med billeder af mine egne kort.
Min vurdering: Et kort bør kun kaldes Mint, hvis det er vurderet (graded) som sådan af en autoritet som PSA eller Beckett. Alt andet er højst Near Mint.
Hvad er vurdering – og hvorfor betyder det noget?
Vurdering er en skala over standen på dit samlekort – og har stor betydning for både pris, troværdighed og værdi ved salg og bytte. Systemet anvendes på samlekort og spillekort og bygger på kontrol af bl.a.:
- Hjørner og kanter
- Overflade (ridser, glans, trykspor)
- Centrering
- Farve og trykfejl
Vurdering bruges som betegnelse, når en privatperson eller samler selv gennemgår kortet visuelt – fx ved at sammenligne med andre kort eller følge vurderingsguides.
Grading sker derimod via et certificeret selskab som PSA, Beckett eller CGC, hvor kortet gennemgår en professionel kontrol og får en officiel karakter (f.eks. PSA 10 GEM MINT).
Derfor bør man kun bruge betegnelser som Mint eller GEM MINT, hvis kortet er officielt graded.
De mest kendte grading-selskaber er:
Vurderingsskala med billeder
GEM MINT (PSA 10)
- Perfekt centrering, ingen ridser eller whitening
- Typisk kun opnået gennem professionel grading

Se mit graded GEM MINT Radiant Charizard – et eksempel på en perfekt stand.
MINT (M)
- Næsten perfekt – 1 mikrofejl kan forekomme
- Ingen synlig whitening eller trykspor

Her er mit PSA 9 Charizard GX – vurderet til Mint, men ikke helt perfekt.
NEAR MINT (NM)
- Små overfladefejl, let whitening
- Ingen større ridser eller buk


Min Meowth og Venusaur EX vurderes som NM – men viser to forskellige scenarier afhængigt af korttype.
EXCELLENT (EX)
- Let slid, synlig whitening og overfladefejl
- Ofte brugt uden sleeves men stadig pænt

Se mit Dragonair i EX stand – typisk eksempel på forsigtigt spillet kort uden sleeve.
GOOD (GD)
- Synligt slid – flere ridser og kantfejl
- Ingen fold, men klar brugt

Blastoise viser tydeligt, ridser i holo, slid og lidt farvetab – klassisk GOOD stand.
LIGHT PLAYED (LP)
- Flere små ridser og farveforskydning
- Har været brugt uden beskyttelse

Articuno i LP – man ser tydeligt farveafskalning, en "crease" og mange mikroridser.
PLAYED (PL)
- Mange ridser, whitening, bøjede hjørner
- Velegnet kun til spil, ikke samling

Min Vibrava har tydelige skrammer og buk – klassisk Played kort.
POOR (PR)
- Store skader – folder, flænger, blæk, vandskade
- Primært affektionsværdi

Glaceon her viser kraftige skader på kort og bagside – vurderet som Poor.
3 tips til at vurdere dine egne kort
- Lys: Brug dagslys eller hvid LED
- Vip kortet: Spot ridser eller trykfejl i overfladen
- Se centring: Er rammen ens hele vejen rundt?
👉 Brug denne guide næste gang du skal vurdere.
Hvornår giver det mening at få et kort graded?
Det kommer helt an på formålet: Grading kan være oplagt både ved investering, affektionsværdi eller genkendelse på markedet. Vurder først:
- Er kortet sjældent, populært eller eftertragtet?
- Kan værdien overstige omkostningen ved grading (PSA/BGS)?
- Vil du sikre bevis på stand, ægthed og langsigtet værdi?
Selv kort i Excellent eller Good stand kan give mening at få vurderet, hvis efterspørgslen eller sentimental værdi retfærdiggør det.
Klar til at købe eller sælge Pokémonkort?
🔍 Tjek vores udvalg hos CollexyLux – vi har både graded kort, vintage packs og værktøjer til vurdering.